Ja, det er måske en lidt barsk overskrift. Men det er for rigtig mange af jer der læser med, den kolde hårde sandhed. Hvis du kan nikke genkendende til følgende, så tilhører du sandsynligvis førnævnte gruppe af mennesker:
- Du sætter ikke penge ind på en opsparing hver måned
- Du går i nul eller tæt på nul hver måned
- Du har intet overblik over dit budget eller din økonomi generelt
Du er allerede nu begyndt at tænke ”ah, mon dog det står så slemt til, han er da vist bare fuld af **** ham der”. Faktum er at det den reaktion mange vil have når de får at vide at deres økonomi er noget rod. Det er et emne som mange ikke har lyst til at diskutere med andre og med grund god. Det er en ret privat sag hvordan ens økonomi hænger sammen. Der er ingen der har lyst til at fortælle at de i sidste måned brugte 2000 kr. på at spise pizzaer.
Tilbage på sporet. I forhold til den ellers noget truende overskrift, så er pointen blot at hvis du kunne identificere dig med ovenstående 3 punkter, så er der sandsynligvis god grund til at få kigget din økonomi efter i sømmene. Det er heldigvis ret simpelt.
Du skal bruge:
- Dit budget (hvis du har et, ellers skal du have et strikket sammen og det med det vuns).
- Excel
- Fornuft
Hvis du ikke allerede har et budget så er det bare med at komme i gang. Når du har fået styr på alle dine faste omkostninger, så skal du i gang med at trimme dem ned.
Der er med garanti flere steder du kan spare penge. En typisk synder er fx noget så simpelt som dit tv abonnement. Hvornår har du sidst tænkt over hvor mange kanaler du egentlig ser i den tv pakke har? Det er med garanti langt under halvdelen. Der er rigtig mange penge at spare hvis man helt vælger sin tv pakke fra, men hvis man absolut skal have en tv pakke, så vil jeg anbefale at sammenligne priser på tv pakker her. Der kan nemlig godt være en ret stor forskel på priserne og det antal af kanaler man får i en given tv pakke.
Når du er færdig med at finde frem til en løsning på en post, fortsætter du til den næste, som fx dit bredbånd. Hele tiden med tanken om at du skal finde et alternativ der er billigere eller helt skære omkostningen væk. Det er også til tider muligt at forhandle sig til en bedre pris hos sin nuværende udbyder, hvis man ringer og brokker sig over prisen og truer med at skifte selskab. Når du er nået til bunds i alle dine faste omkostninger, så skal du i gang med at undersøge om der er nogen variable omkostninger der er meget høje som ikke er nødvendige. Hvis du finder et sted hvor der kan spares uden at ens livskvalitet går drastisk ned, så bør man overveje at tage det med i ens nye spareplan.