Nørrebroløbet 2012
15. maj 2012 – 22:55

Tilmelding

Læs hele indlægget »
Mad/Drikke

Der er mange dejlige spisesteder i Blågårdsgade, som både serverer inde og ude

Kunst/Kultur

Blågårdsgade har et rigt kulturliv, med en historie der rækker langt tilbage i tiden

Musik/Events

Blågårdsgade er ofte fuld af af musik. Du finder alt fra planlagte koncerter til de mere spontane

Blågårds bla bla

Her kan du læse om alt mellem himmel og jord. Fra debatindlæg til mindre interviews

Lige om hjørnet

Her kan du læse om hvad der sker i området lige uden for Blågårdsgade.




Hjem » Blågårds bla bla, Topnyhed, Udvalgte indlæg

Indsamling: Antikvariatet står til lukning!!!

Skrevet af Redaktionen d. 8. juni 2011 – 19:47

——————————–

UPDATE
Fredag 10 juni kl. 13 er der indsamlet 24.269 kr = butikken er reddet!!! Og det på under 48 timer – det er simpelthen fantastisk ♥

——————————–

Kære Blågårdsgade

I dag fik jeg en kedelig besked på Facebook. Antikvariatet i Blågårdsgade står til lukning! Det har sin naturlige forklaring, da ejeren er kommet bagud med moms. Helt nøjagtigt 24.431 kr. Der er ingen tvivl om at det er ejerens personlige ansvar, men tænkte om det ikke – som gade – alligevel var værd at støtte den forsatte drift, skrantende forretning eller ej. Antikvariatet er en aktiv del af gaden og har en lang historie. Og Blågårdsgade ville ikke være det sammen uden den.

Jeg har i samråd med ejeren fået lov til at videregive bankoplysning, til en lukket momskonto – hvis man skulle få lyst til at give sin støtte. Blågårdsgade.dk har taget initiativ til indsamlingen, men har hverken aktier i forretning eller har på anden måde del i projektet. Det er udelukkende ejeren (Bønne Thagaard Jensen) der står med ansvar for at betale penge tilbage, skulle vi ikke når det fulde beløb.

Kontooplysninger:
Reg: 5220
Kontonummer: 1006775

Husk at angive dit fulde navn i kommentarfeltet når du overfører penge – og skriv gerne en kommentar herunder med hvor meget du har støtte med. Der vil løbende blive informeret om hvor meget der er indsamlet.

DEADLINE for indbetaling er mandag d. 13 juni 2011 – så vi har TRAVLT!!!

Blågårdsgade.dk har valgt at støtte den forsatte drift af antikvariatet med 1000 kr.

/Ask Hybel

Via Facebook

Antikvariatet lukker på onsdag kl. 9!
af Bønne Thagaard Jensen den 8. juni 2011 kl. 19:39

Kære alle

Det er desværre ikke en dårlig joke jeg har skrevet i overskriften.

SKAT kommer på onsdag mellem kl. 9 og 16, og beslaglægger alle bøgerne, med mindre jeg betaler kr. 24.431, som skal være SKAT i hænde og dokumenteret, som det hedder, senest på tirsdag d. 14/6 kl. 12.00.

Jeg har bare simpelthen ikke de penge, og selvom jeg virkelig har knoklet for selv at skaffe dem på alm. forretningsmæssig vis, er det ikke lykkedes.

Og der er desværre ikke mere jeg selv kan gøre, for at flytte på SKATs standpunkt.

Jeg har i de seneste uger gjort alt hvad jeg kunne for at få en mere fornuftig aftale omkring den moms jeg er kommet bagefter med, men det har ikke været muligt, selvom de skattemedarbejdere jeg har været i kontakt med, virkelig har strukket sig alt hvad de kunne indenfor rammerne af deres beføjelser.

Desværre er det bare sådan i Danmark, at man hellere nakker den lille mand på gaden(endda velvidende, at SKAT ikke kommer til at få en krone ud af at beslaglægge bøgerne), om han så i øvrigt gør nok så mange gode ting for kultur og lokalsamfund, end man kræver penge til Staten fra klamme foretagender som f.eks. mcdonalds og hvad der ellers findes af sligt.

Jeg er selvfølgelig dybt ulykkelig over det, og det er så meget desto mere tragisk fordi jeg nu endelig, efter 2 1/2 års benhårdt arbejde med stort set alle de odds imod mig man kan tænke sig, faktisk både selv har det bedre end jeg har haft det i mange år, og samtidig har alle de muligheder for at få butikken på ret køl, som jeg selv har drømt om, og som min forgænger drømte om, da det var ham der var ved roret.

Det ligger simpelthen ligefor det hele og jeg er mere fyldt med energi og gåpåmod end nogensinde før, men hvad nytter det, når nu tingene er som de er..

Jeg har overvejet alle mulige ting man kunne gøre, f.eks at køre en ny anpartskampagne eller lign. men det kan jeg simpelthen ikke en gang til, og jeg synes også der er grænser for hvor mange veksler jeg kan trække på venner og bekendtes gode vilje – for slet ikke at tale om folk jeg slet ikke kender.

Jeg har det sådan nu, at hvis der er nogen der på eget initiativ har lyst til at starte en indsamling eller lign. eller hvis en eller anden vil træde til og låne mig pengene, så vil jeg naturligvis blive meget meget glad for det, men jeg kan ikke få mig selv til at gøre mere i den retning, end jeg allerede har gjort.

Men tro mig! Jeg skal nok på en eller anden måde få fortalt vidt og bredt, hvordan det er tingene foregår i vores lille smørhul af et land, for jeg er lige så jeg koger indvendigt af raseri!!

Bønne

Bookmark and Share

Skriv en kommentar:

Skriv en kommentar:

Leave a comment!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.